Sexlegetøj og onani bliver både dæmoniseret og normaliseret i popkulturen
Det er stadig tabubelagt for mænd at bruge sexlegetøj. I populærkulturen fremstilles onani meget forskelligt på tværs af kønnene, og det kan være med til at påvirke os.
Af Caroline Balslev
I ungdomskomedien American Pie indgår hovedpersonen Jim Levenstein og hans venner en pagt; de skal miste deres mødom inden de dimitterer high school.
Jim er en akavet og seksuelt naiv nørd, og al hans viden om sex stammer fra hans kammerater og den pornografi, hans far viser ham. Derfor er det også dømt til at gå galt, da vennen Oz fortæller Jim, at når man giver en kvinde finger, føles det som at stikke fingrene i varm æbletærte.
I hvad der nok er filmens mest kendte scene, kommer Jim hjem og finder en friskbagt æbletærte på køkkenbordet. Af nysgerrighed stikker han fingrene i den varme tærte, og straks er hans interesse vakt. I næste scene far kommer Jims far hjem fra arbejde og overrasker Jim i køkkenet i fuld gang med at penetrere bagværket akkompagneret af høje nydelsesudbrud.
Anderledes ser det ud i tv-serien Mad Men. Husmoderen Betty Draper er i fuld gang med at lægge tøj sammen, da hun forstyrres af store rystelser fra sin nyindkøbte vaskemaskine. Irriteret går ud i bryggerset for at få den til at opføre sig ordentligt, men da hun læner sig tæt ind til maskinen, får hendes ansigt et sælsomt, nysgerrigt udtryk. Opildnet af centrifugeringens vibrationer fantaserer hun om den smukke hvidevaremontør, der kort forinden har forladt hendes hjem i en sensuel og pirrende scene.
Fælles for de to onaniscener er, at begge aktører benytter sig af eksterne hjælpemidler, men hvor én er sanselig og smagfuld, er den anden pinlig og tåkrummende.
Sølle mænd og selvstændige kvinder
Den skildring af onani og seksualitet, som fremstilles både i American Pie og Mad Men, er et billede på en større tendens i populærkulturen ifølge lektor Lauren Rosewarne. Hun forsker i sociale og politiske forhold på Melbourne University og er forfatter til bogen Masturbation in Pop Culture fra 2014. Her har hun gennemgået 600 onaniscener fra film og tv-serier, og konklusionen er klar; der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinders selvtilfredsstillelse fremstilles på skærmen.
“Hvor kvindelig onani har en tendens til at være fremstillet sensuelt og er inkluderet for at ophidse publikum, behandles mænds selvstimulering meget anderledes. Det findes ofte i ungdomskomedier, hvor akten er forhastet og uundgåeligt bliver afbrudt, hvilket fører til pinlighed eller groteske fremstillinger af sædsprøjt,” skriver hun.
Den australske lektor argumenterer for, at den kvindelige onani bærer præg af begær, lyst og er meget forførende, mens dens mandlige pendant er associeret med væmmelse, desperation og perversitet. Derudover er den mandlige onani meget ofte en del af et komisk indslag. Det er simpelthen bare sjovt, når de spiller den af.
Selvsamme konklusioner er et canadisk forskerhold også kommet frem til. I en større videnskabelig artikel fra 2013 har tre psykologiprofessorer fra Simon Fraser University undersøgt, hvordan onani bliver fremstillet i 44 nordamerikanske film fra 2005 til 2010.
I artiklen med titlen Depiction of masturbation in North American Movies undersøgte forskerne flere forhold. Blandt andet scenernes positivitet og resultatet af onanien, som for eksempel afbrydelse eller orgasme. Undersøgelsen viste, at kvinder, der onanerer på film, oftere bliver fremstillet som selvstændige og stærke, mens mændene tit blev skildret som ensomme og seksuelt frustrerede.
“Den kønsmæssige forskel kan være baseret på en falsk antagelse om, at mænd der onanerer, ikke kan finde en sexpartner, hvorimod kvinder, der onanerer, gør det som en selvstændig seksuel handling,” lyder det i artiklen.
Skammen kan hænge ved
Jakob Helms Andreassen er 28 år gammel og bor i København. Til hverdag studerer han Digital Innovation and Management på IT Universitetet. Han kan i høj grad enig genkende, at der skulle stor forskel på hvordan mænd og kvinders selvtilfredsstillelse optræder i populærkulturen.
“For mænd er det er pinligt, og der er altid en form for komik over det, hvorimod kvindelig onani ofte bliver tillagt en eller anden form for seksuel værdi,” siger han.
eller anden form for seksuel værdi,” siger han.

For Jakob selv er det dog hverken pinligt eller komisk at onanere, og han har også anskaffet sig flere stykker sexlegetøj for at gøre oplevelsen bedre. Det begyndte som noget, han dyrkede med en tidligere kæreste, men siden har han fået smag for at udforske det alene.
“Først og fremmest kan man jo gøre nogle andre ting med sexlegetøj, end med sine hænder. Og jeg synes også, at det er fedt at gøre noget ud af det nogle gange. Når man bruger sexlegetøj, så får man en anden bevidsthed på det, og det kan jeg enormt godt lide,” siger han.
På det område oplever Jakob dog, at der hersker en form for dobbeltmoral.
“Det har nærmest virket som om, det var perverst at bruge sådan noget som mand, eller at det var fordi, man ikke kunne score. Og det synes jeg overhovedet ikke, er de ting, man tillægger det, hvis en kvinde har en vibrator,” siger Jakob Helms Andreassen.
Julie Eliassen er uddannet sexolog og vaginalteraput. Hun mener, at popkulturen sagtens kan have betydning for, hvordan man opfatter onani og brugen af sexlegetøj blandt kønnene.
“I alle film, der indeholder seksualitet, er det tit noget med, at nogen bliver taget i at onanere, og så er det flovt. Og det bliver jo skamfuldt, og den skam hænger ved,” siger hun
Ifølge hende er fremstillingen med til at fodre den gængse opfattelse om, at mandlig onani er en smule ulækkert og taberagtigt, mens det for kvinder har en helt anden sensuel karakter.
“Jeg tror, at mange har et billede af kvinde, der ligger der på ryggen, og det er bare så smukt, mens manden sidder lidt sølle og lukker hurtigt ned for det, han lige har set på computeren. Og det tænker jeg også er med til at påvirke folk,” siger hun.
Mændene er flove
Sexlegetøj er blevet en integreret del af hverdagsbilledet. På Instagram poserer influencers med diverse dildoer, vibratorer og endda butt-plugs formet som havenisser i anledning af den søde juletid. Virksomheden Sinful reklamerer i fjernsynets bedste sendetid, og med leveringsappen Wolt kan man få de erotiske produkter leveret på kun en halv time for 29 kroner. Men selvom voksenlegetøjet i den grad har indtaget sin plads i mainstreamen, er det stadig et tabu blandt den mandlige del af befolkningen.
Julie Eliassen arbejder i dag som socialrådgiver, men mellem 2014 og 2019 var hun ansat i den erotiske butik Lust i København. Hendes oplevelse fra den tid er, at det var meget sværere for mænd at tale om brugen af sexlegetøj. Ifølge hende har sex bare altid været mere naturligt for kvinder at tale om, hvorimod det oftest var en mere pinlig affære for de mænd, der kom i butikken.
“Mænd kom tit derind alene og var lidt mere flove. Ellers kom de i forbindelse med noget polterabend, hvor de havde indtaget noget alkohol, og så var det meget sjovt at gå derind. Ellers kom der nogle unge teenagedrenge, som havde gejlet hinanden op, hvorimod det var meget mere naturligt for kvinderne at gå og snakke i det forum, der var inden i butikken,” siger hun.

Cecilie Stejner, tidligere rådgiver hos Sex og Samfund og i dag bestyrer i sexlegetøjsforretningen Peech i Aarhus, har også oplevet tabuet både i rådgivertjenesten og hendes arbejde i dag. Når hun sælger produkter til mænd, kommer de for eksempel sjældent og køber det selv.
“Her i butikken er det næsten altid bare heteroseksuelle par, eller kvinder, der kommer ind, og køber det til deres kærester,” siger hun.
DANSKERNES ERFARING MED SEXLEGETØJ 27 procent af danske mænd og 33 procent af kvinder har prøvet at bruge sexlegetøj, som for eksempel en dildo eller en vibrator. Derudover så har 20 procent af mænd fantaseret om det uden at prøve det, mens det samme gælder for 16 procent af kvinder. Kilde: Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, Projekt SEXUS. |
I den Padborg-baserede virksomhed Sexshop.dk oplever direktør Tommy Jensen også tit tabuet på første hånd. Som en del af et erhvervsnetværk, er han ofte ude at besøge virksomheder, og når snakken falder på produkterne, kan han mærke tydelig forskel på, om det er mænd eller kvinder, der sidder i forsamlingen.
“Kvinderne vil meget gerne snakke om produkterne, når jeg er ude. Der er en større åbenhed, og somme tider er den så stor, at også jeg får røde kinder. Og mændene kan måske tale lidt om, hvad de har prøvet derhjemme med konen, men der er ingen snak om onaniprodukter. Så det er stadigvæk et kæmpe tabu for dem,” siger han.
Inspireret af en tegneserie
Selvom mandlig onani stadig er omgærdet af et vist tabu, så er der også kanaler, der fremstiller fænomenet uden negative aspekter. For Jakob Helms Andreassen var det en af de ting, der var med til at bane hans vej ind i sexlegetøjsverdenen. Købelysten blev nemlig vakt, da han havde læst en tegneserie, hvor en hel specifik model blev nævnt.
“En af de kvindelige hovedpersoner i tegneserien, skulle rejse væk en weekend, og så taler hendes mand om den her fleshlight. Der tænkte jeg, ‘okay, lad os se, hvad det er for noget, det lyder sjovt!’ Det var en ret god salgstale fra tegneserien, må jeg sige,” siger han.
HVAD ER EN FLESHLIGHT? En fleshlight er et stykke sexlegetøj, der er designet til stimulation af penis. Somme tider også kaldet en pocket pussy. Typisk består den af en lang cylinder i plastik, hvis inderside er beklædt med en blød gummilomme, der kan være snoet, nubret eller lignende. Navnet fleshlight er et ordspil med de engelske ord ‘flesh’ og ‘flashlight’, da produktet ofte ligner en lommelygte med enten vulva, anus eller mund i stedet for lygte. |

til voksne. I en episode af tv-serien Sex and The City fra 1998 bliver en af de fire hovedpersoner, Charlotte, fuldstændig forelsket i sin vibrator. Hun aflyser gentagende gange aftaler med veninderne, fordi hun heller vil bruge tiden hjemme under dynen med The Rabbit, som den kaldes. Hendes veninder bliver nødt til at tvinge den fra hende med vold og magt, før Charlotte indser, at det er gået for vidt.
The Rabbit blev med ét en bestseller og er siden lavet i et utal af udgaver. Virksomheden Vibratex, der producerer vibratoren, kunne de følgende år berette om en stigning i salg på 700 procent, og The Rabbit er stadig et af de få stykker sexlegetøj, som folk kender ved navn, skriver Forbes Magazine.

Ifølge sexologen Julie Eliassen er tv-serien Sex and The City en af de ting, der stadig i dag har betydning for, at kvinder kan have lettere ved at tale åbent om sexlegetøj. Tyve år efter premieren blev tv-serien fortsat omtalt af kunderne i butikken Lust.
“Min erfaring fra Lust er, at mange piger kom ind sammen med deres veninder. Det var noget, de talte om, eller det kunne være de havde set Sex and The City eller en anden serie, hvor der blev talt om sexlegetøj, og det gjorde det lidt nemmere,” siger hun.
SKAMFULD ONANI Næsten alle har prøvet at onanere. Det gælder i hvert fald for 96 procent af mænd og 87 procent af kvinder. Alligevel kan det for nogen være enormt skamfuldt. Otte procent af danske mænd skammer sig over at onanere, mens det gælder for 10 procent af kvinder. Kilde: Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, Projekt SEXUS. |
Inden Jakob Helms Andreassen købte sit første stykke sexlegetøj til sig selv, ejede han allerede flere ting, som han brugte sammen med sin kæreste. Det her var dog det første, han købte dedikeret til solo-brug. Og der spillede omtalen i tegneserien en afgørende rolle.
“Det var ikke, fordi jeg ikke var klar over, at de her ting fandtes i forvejen, men jeg tror helt klart, at det var fordi, det blev bragt op på den måde. Det var en eller anden form for aftabuisering af det. Selvom det bare er i en tegneserie, så har det betydning, at to personer snakker så direkte om det,” siger han.
Hvorfor skulle det være mærkeligt at ville have god sex med sig selv?
Efterfølgende var det også noget, som Jakob gerne ville dele med sin vennekreds. En helt almindelig fredag aften, inden ham og gutterne skulle i byen, tog han hul på snakken.
“Vi sad og drak nogle øl, og så tror jeg egentlig bare, jeg sagde det. ‘Jeg har købt en fleshlight, og det er superfedt.’ Og så var den ligesom heller ikke længere end det,” fortæller han.
Oplysningen var ikke noget, der forargede Jakobs venner eller på nogen måde fik dem op ad stolene. Selvom der var et par stykker, der spurgte lidt kritisk ind til, om det nu ikke var lidt mærkeligt.
“Jeg svarede bare, ‘altså det var fedt, hvorfor skulle det være så mærkeligt gerne at ville have bedre sex med sig selv?” siger han.

Sidenhen har Jakob oplevet at være en form for sexlegetøjs-guru i vennegruppen. Nu er det ham, man går til, hvis man har spørgsmål om den slags.
“Der er flere af mine venner, der senere er gået hen til mig og har spurgt ind til, hvordan de kommer i gang med at bruge sexlegetøj. Og det er da rart at vide, at der er nogen, man kan gå til. Så at jeg på en eller anden måde stiller mig op på tønden og råber, sender helt klart en bølge ud gennem vennegruppen, kan jeg mærke,” siger han.
Selvom Jakob ikke tøvede med at dele sin gode solo-oplevelse, tror han ikke, at alle mænd ville have den sammen åbenhed omkring så intime detaljer vedrørende deres onaniliv.
“Jeg kan da i en grad godt forestille mig, hvis andre folk synes, det er pinligt og ikke har lyst til at tale om det. Jeg tror stadig det i høj grad det er tabubelagt,” siger han.
Til gengæld mener han, at det er nøglen, at man kan tage sådan nogle snakke op. Hans oplevelse er, at når nogen, man kender godt, taler højt om tabubelagte emner, har det en helt anden gennemslagskraft, end hvis man hører om det af andre kanaler. Og det kan også åbne døre for en masse andre snakke.
“Det, at der er nogen, der kan sige det til en på den måde, hjælper med at normalisere det. Altså der er jo ingen tvivl om, at du kan finde en masse mandligt frigørende indhold på nettet, men jeg tror det har en helt anden effekt, hvis du snakker med dine venner om det, som kan give dig nogle konkrete råd. Det åbner også for en større snak i vores vennegruppe, hvor man også kan snakke om, hvordan man håndterer sit generelle sexliv og sådan nogle ting,” siger han.